Offenbach.dk
Min blog på nettet
Min blog på nettet
3 sep 10
Så tror jeg at jeg fandt et egnet forum til siden, nu mangler der bare en total oversættelse af dette før det er færdig.
Der arbejdes på dette og arbejdet forventes færdig inden weekenden.
2 sep 10
Så blev vi færdige med oprydning i bedstefars hus og nøglerne til den nye ejer er afleveret således han kan komme i gang med renovering og klargøring af ejendommen.
Mangler dog stue lejligheden idet den er udlejet frem til 1′ste november.
Vi glæder os til at se ændringer samt renoveringen.
28 aug 10
I forbindelse med en generel ændring af hele siden struktur er der stadig elementer der skal opdateres og ændres, der arbejdes på disse ting og disse vil hurtigst muligt blive ændret.
Jeg beklager disse fejl men vent og se, dette bliver godt.
27 aug 10
Så er vi hjemme igen fra vores lille tur til Glückstadt, Brunsbüttel, Kudensee og andre små byer på den tyske nordvest kyst.
Formålet med turen var at svigerfar (Hans) kunne få set lidt af sine gamle rødder og det må siges at der med iver og masser af gå på mod blev forceret trapper og andre forhindringer.
Vi var bl.a oppe på sluserne i Brunsbüttel hvor vi kunne se hvordan de halv store skibe blev sluset ind og ud af Kieler kanalen og en tur rundt om havnen, Hans er gammel sømand så det blev fulgt med stor iver.
En del kilometre i bilen blev det også til, der er en del at se på disse kanter.
Flere kaffe og frokost stop blev det også til før vi efter ca 10 timers tur trætte ankom til hotellet i Quickborn igen.
Vi tror at Hans havde haft en god dag for det er meget lang tid siden han har været så aktiv og alt dette uden en middags lur.
Det skal dog lige siges at han faldt om på sengen da vi kom tilbage til hotellet og sov lige til næste morgen.
Tror trætheden stadig sad i Hans, da vi kom tilbage til Fredericia gabte han ret voldsomt og efter en smøg og en kop kaffe skulle sengen besøges.
Vi glæder os allerede til næste udflugt med ham, denne tur har været rigtig dejlig.
Billeder fra Brunsbüttel og sluserne herunder.
26 aug 10
Vel ankommet til Hotel Quickborn nord for Hamborg.
Lækkert hotel og flinke mennesker. Kan anbefales
Hotel Quickborn
Har fået indstalleret svigerfar på det jeg efter prisen kalder et klasse værelse, der er simpelthen taget hensyn til hans handicap, plads til hjælpemidler alle steder også på badeværelset.
I dag går turen ud mod den nordtyske vesterhavs kyst, for at se lidt ekstra starter vi med at køre til Blankenese i Hamborg og derfra følge Elben mod vest..
Dagen kan måske blive lang for Hans, men vi håber på det bedste.